Christmas var en kompleks person og en stor karakter i dansk politik gennem en menneskealder. Han blev født i København 3. april 1894, som søn af den succesrige fondsbørsvekselerer Hans Møller og Anna Cathinka Christmas. Han voksede op i Bredgade, tæt på den danske Rigsdag, som i perioden 1884 til 1918 lå placeret i Frederiksstaden på hjørnet af Bredgade og Fredericiagade. Interessen for politik blev tidligt vakt, for “jeg fik allerede som syvårig knægt en fornemmelse af, at politik måtte være noget meget spændende og interessant at have med at gøre,” skriver han i sine erindringer. Sammesteds anfører han, at han allerede i 14-15 års alderen bestemte sig for det politiske arbejde. Det var det, han ville. Biografien John Christmas Møller. Politik forud for alt følger Christmas på hans vej gennem livet og den politiske karriere.
Hans fulde navn var Guido Leo John Christmas Møller, men det italienske islæt faldt allerede væk, da han præsenterede sig for skolekammeraterne. I de tidlige privatskoleår kaldte han sig I.C.Møller, med hilsen til det politiske forbillede, Venstres lederskikkelse, I.C.Christensen. De nærmeste kaldte ham John, med årene blev kaldenavnet Christmas Møller, Christmas eller X-mas. Kært barn har mange navne, siger man, og Christmas havde mange fans. Med tiden fik han dog også mange uvenner, og navnelisten blev udvidet med Christmas Stauning og Christmarx – med slet skjult reference til Christmas’ fortolkning af den moderne konservatismes placering i det politiske spektrum.
I spørgsmålet om Hitlers Tyskland og “verdenshistoriens største og verdenshistoriens vigtigste” krig, kunne man ifølge Christmas Møller ikke tale om neutralitet. “Jeg har altid hadet det ord. Der er noget lunkent ved det. Hverken varmt eller koldt,” lød det i den såkaldte sabotagetale sendt fra London i september 1942. Udmeldingen var en opsang til danskerne derhjemme. Han savnede handling og var ikke bange for at sige det højt. Han opfordrede åbent til sabotage, til aktiv kamp. Efter krigen opfordrede han til opgør med det passerede i Danmark under besættelsen. Alle, der havde haft med tingene at gøre, var under anklage.
Christmas Møller havde allerede fra barnsben en særlig interesse for forfatteren og dramatikeren Henrik Ibsen. Ibsens stærke mandlige hovedroller inspirerede, og citater fra digte, romaner og skuespil fandt ofte vej til Christmas' talemanuskripter. Det dramatiske digt Brand, dramaet En Folkefjende og det episke digt om Terje Vigen havde en særlig plads hos den danske politiker. Under Anden Verdenskrig udviklede han en stærk beundring for det norske folks indsats i kampen mod nazismen. Han drømte om såkaldte norske tilstande i Danmark. Oprør, opgør.